Facebook, Kommuner på Facebook, Sociale medier

A4 sætter fokus på kommunernes indsats på Facebook

Med jævne mellemrum sætter forskellige medier fokus på, hvordan og hvor meget landets kommuner er på Facebook. I denne uge har Ugebrevet A4 interviewet bl.a. undertegnede, samt Jesper Brieghel, chefkonsulent i KL (og min gamle kollega) og Sigge Winther Nielsen fra KU om vores vores vurderinger af kommunernes indsats.

Vi hører også fra Ringkjøbing-Skjern Kommune, der blank erkender, at de bruger Facebook som en kanal til at give deres pressemeddelelser ekstra eksponering. Det er dog fejlagtigt at tro, at fans = eksponering. Om en Facebook-sides opslag bliver vist for Sidens fans, afgøres af Sidens EdgeRank. Edgerank er udgjort af Facebook-brugerens tilknytning til siden, hvor engagerende Siden er og hvor gammelt opslaget er. Hvis man smider sine pressemeddelelser på Facebook, og der ikke er nogen, der liker eller kommenterer, får Siden en lavere og lavere Edgerank over tid, og så bliver indsatsen spild af tid.

Kommunerne bør sætte sig ind i, hvordan Facebook fungerer, tænke over deres strategi og prioritere deres ressourcer, hvis de gerne vil bruge Facebook til noget, der rent faktisk er værdifuldt.

Læs hele A4’s artikel