Komfo, Kommuner på Facebook, Sociale medier

Pilotprojekt: Folk vil gerne ‘synes godt om’ kommunen på Facebook

Jeg har som Facebook konsulent hos Komfo sammen med KL gennemført et pilotprojekt med det formål at starte en håndfuld kommuner op på Facebook. Mange kommuner vil gerne i gang, men der er få erfaringer tilgængelige.

Nu har vi både de hardcore og de mere softcore resultater i et whitepaper. Hjælp os gerne med at sprede den nye viden – du kan hente rapporten her.

Kommunerne i pilotprojektet var:

  • Kolding Kommune
  • Aalborg Kommune
  • Frederiksberg Kommune
  • Gladsaxe Kommune
  • Bornholms Regionskommune (måtte desværre træde ud af projektet pga. manglende ressourcer)

Alle på nær Kolding skulle starte fra bunden med en helt ny side. Aalborg, Gladsaxe og Kolding kommuner har knap 1.000- 2.000 fans hver, og Frederiksberg – der kom lidt senere fra start end de andre – er tæt på 1.000 fans.

Vi betragter det som en god start. Nu skal det hele ikke handle om antallet af fans, som min gode kollega Mikael Lemberg forklarer i dette blogindlæg. Men med fx Gladsaxes 1.215 fans, kan de potentielt nå 219.375 friends of fans. En hurtig opsat annonce på Facebook viser, at der ca. er 719.920 personer at nå, der er på Facebook i Gladsaxe og omegn. Så de er godt på vej.

Hovedresultaterne fra projektet er centreret omkring, at det tager et par timer om ugen at holde en Facebook-side ved lige, at Væggen ikke bliver oversvømmet med sure indlæg fra utilfredse borgere og at annoncering har en tydelig effekt.

Sammen med Jesper Brieghel fra KL, har jeg skrevet en lille artikel til Dansk Kommunikationsforening, som du finder her.

Giv et tweet, så vi får spredt de gode erfaringer! Og spørg endelig ind, hvis der er noget, du vil have uddybet!

Reklamer
Facebook, Komfo, Sociale medier, Uncategorized

Kommunikatører mangler klare strategier og mål for sociale medier

En undersøgelse foretaget af Dansk Kommunikationsforening og udgivet i det nyeste nummer af medlemsbladet ‘Kommunikatøren‘ dokumenterer, at virksomhederne stadig tøver med de sociale medier, fordi de ikke kan sætte klare mål og følge dem op med handling. Der er stadig virksomheder, hvor topledelsen ikke selv bruger sociale medier og derfor ikke forstår vigtigheden i at tage stilling til dem.

I forbindelse med artiklen har jeg givet et par kommentarer til, hvordan vi oplever netop modargumenterne, frustrationen og tvivlen i den daglige kontakt med vores kunder i Komfo, der skal i gang på Facebook.

Artiklen kan downloades her.

Komfo, Speciale

Så starter voksenlivet… Lige om lidt!

2011 ruller derud ad! Jeg har været så drønheldig (og god, hvis lidt selvfedme er i orden) at få job som konsulent hos Komfo pr. 1. februar. Med mit kendskab til den kommunale verden fra KL og mit speciale om brug af Facebook i kommunerne, skal jeg prøve kræfter med at hjælpe kommunerne på Facebook. Det bliver rigtig spændende, og jeg glæder mig!

Apropos speciale, så er det næææsten ude af verden. Torsdag d. 20. kl. 13.30. Eller rettere 14.30. Dér er det ude af verden. YAY! Så snart jeg har fået dommen, får jeg lagt det her på bloggen til dem, der måtte være interesserede. Ind til videre kommer mit Executive summary. Kommentarer som fx kan bruges til eksamen modtages med kyshånd og ægte taknemmelighed!

Sådan så værkerne ud
Speciale printet og klart til aflevering