Artikler til Dansk Kommunikationsforening

FV15: Valgets vindere i hashtags og (re)tweets

Folketingsvalget er netop overstået, og denne gang var der mere end 12 gange så meget aktivitet på valgets hashtag – #fv15 – som ved valget i 2011.

Graf over valgets hashtag #fv15 sammenlignet med 2011

Sammen med overskrift.dk har jeg kigget på grafer og tal for, hvilke hashtags der blev brugt mest, hvor TV-kanalerne DR og TV2 forsøgte at tage ejerskab på valgkampen. Jeg har også fundet frem til de 3 mest retweetede tweets.

>>> Se hele artiklen hos Dansk Kommunikationsforening

Reklamer
Marketing

Podcasts i markedsføringen?

Er blevet klogere på (gode) podcasts og brug af podcasts på Twitter i aften og besluttede at samle de gode input i Storify: storify.com/annabrill/bruger-danskerne-podcasts.

Screen shot fra Storify

Det kunne være interessant at dyrke mulighederne i podcasts, for som dem jeg talte med nævnte, så er det en helt vildt nem og oplagt måde at udnytte transporttid, rengøringstid eller løbetid til at blive klogere på noget af det, man interesserer sig meget for.

Det giver også nogle unikke markedsføringsmuligheder – for at give noget tilbage til sine (potentielle) kunder eller det community, mange virksomheder prøver at skabe omkring deres brand, produkt eller services.

Vi har hos Komfo god erfaring med webinars og at lægge sammenklip fra vores webinarer ud på vores hjemmeside, så folk kan se eller gense dem i ro og mag på et tidspunkt, der passer dem. Derfor kunne et projekt i 2014 godt blive at eksperimentere med, om den samme interesse vil være der, hvis vi begyndte at udgive podcasts!

Artikler til Dansk Kommunikationsforening, Facebook, Sociale medier

Nu må du lave konkurrencer direkte på din Facebook Page

Jeps, den er god nok. I et par år har vi prøvet at fortælle folk med Facebook Pages, at de ikke overholdt Facebooks Promotion Guidelines, hvis de lavede en “like-og-del” konkurrence gennem en statusopdatering på deres Facebook Page. Det har nu ændret sig, så det må man godt.

I en artikel til Dansk Kommunikationsforening, som jeg har skrevet, kan du læse lidt mere om, hvad man må nu, og hvad det kommer til at betyde for hele Facebook-oplevelsen. Vil vi nu blive spammet med konkurrencer hele tiden?

Selvom man må næsten alt nu, er der stadig et par begrænsninger:

  • Du må ikke bruge del-funktionen som deltagelsesmekanisme – altså ikke noget med ”del dette billede med alle dine venner og vind en iPad”. I øvrigt er det heller ikke muligt at se alle, der har delt, pga. brugernes privatlivsindstillinger.
  • Du må heller ikke bede folk tagge sig på et billede af et eller flere af din virksomheds produkter. Folk må kun tagge sig på billeder, hvor de reelt er afbilledet.

 

Billede af konkurrence på Facebook
Yes, denne form for konkurrence er nu tilladt på Facebook
Uncategorized

Ny kommune til listen!

Ny kommune til listen!

Blev lige inviteret til at ‘like’ denne side på Facebook i dag. Synes det ligner en rigtig god start for Brønderslev kommune, der allerede har højt engagement og over 1000 fans på siden, der blev lanceret d. 25. februar.

Den er selvfølgelig straks blevet føjet til min dynamiske liste over kommuner på Facebook, der både tæller de officielle sider som denne, men også de mere projektbaserede.

Uncategorized

To events for offentlige organisationer, hvor vi skal nørde sociale medier!

D. 30. april i Aarhus og d. 14. maj i København holder Komfo et event, som jeg er med til at organisere, hvor alle der arbejder med sociale medier (eller gerne vil i gang med det) i offentlige organisationer fx kommuner, ministerier, styrelser eller regioner er inviterede!

Vi har endnu ikke programmet helt på plads, men ovenpå arrangementet “Citizen Service Meets Social Media” under Social Media Week Copenhagen, synes vi, at vi var nødt til hurtigst muligt at få folk til at reservere en dato lidt ude i fremtiden, hvor vi kunne gå i dybden med dette særlige område igen.

Vi arbejder sammen med bl.a. Københavns Kommune, Aalborg Kommune, Region Nordjylland og Erhvervsstyrelsen, og alle de gode erfaringer fra deres projekter vil vi gerne have mulighed for at dele med en masse andre offentlige organisationer. Mange af jer har jo de samme udfordringer ift. journaliseringspligt, de nye digitaleringskrav, øgede krav om borgernærhed og borgerinddragelse.

Til eventet i København har vi pt. Københavns Kommunes konsulent på deres nye Facebook-side, Mette Hvistendahl Munch, på programmet samt Lene Krogh Jeppesen, der er en af personerne bag SKATs twitterprofil, @Skattefar.

Tilmelding og mere info findes på Eventbrite:

Aarhus d. 30. april

København d. 14. maj

Glæder mig!

Uncategorized

De to damer bag Københavns Kommune og Tønder Kommune på Facebook

De to damer bag Københavns Kommune  og Tønder Kommune på Facebook

Lotte Leth-Sørensen, Tønder Kommune, og Mette Hvistendahl Munch, ekstern konsulent for Københavns Kommune, var under Social Media Week i uge 8 på besøg hos mig i Komfo og fortælle over 60 deltagere om deres tilgang til kommunen på sociale medier, borgerservice, hvordan man håndterer klager og kritik og hvordan man skruer en politik eller strategi sammen for sociale medier.

Det kom der en lille artikel ud af til Dansk Kommunikationsforening: http://www.kommunikationsforening.dk/Menu/Fagligt+nyt/Artikler/Kommuner+skal+glemme+nulfejlskulturen+p%C3%A5+Facebook.

Lottes præsentation fra dagen
Mettes præsentation fra dagen