Facebook, Kommuner på Facebook, Sociale medier

A4 sætter fokus på kommunernes indsats på Facebook

Med jævne mellemrum sætter forskellige medier fokus på, hvordan og hvor meget landets kommuner er på Facebook. I denne uge har Ugebrevet A4 interviewet bl.a. undertegnede, samt Jesper Brieghel, chefkonsulent i KL (og min gamle kollega) og Sigge Winther Nielsen fra KU om vores vores vurderinger af kommunernes indsats.

Vi hører også fra Ringkjøbing-Skjern Kommune, der blank erkender, at de bruger Facebook som en kanal til at give deres pressemeddelelser ekstra eksponering. Det er dog fejlagtigt at tro, at fans = eksponering. Om en Facebook-sides opslag bliver vist for Sidens fans, afgøres af Sidens EdgeRank. Edgerank er udgjort af Facebook-brugerens tilknytning til siden, hvor engagerende Siden er og hvor gammelt opslaget er. Hvis man smider sine pressemeddelelser på Facebook, og der ikke er nogen, der liker eller kommenterer, får Siden en lavere og lavere Edgerank over tid, og så bliver indsatsen spild af tid.

Kommunerne bør sætte sig ind i, hvordan Facebook fungerer, tænke over deres strategi og prioritere deres ressourcer, hvis de gerne vil bruge Facebook til noget, der rent faktisk er værdifuldt.

Læs hele A4’s artikel

Reklamer

2 meninger om “A4 sætter fokus på kommunernes indsats på Facebook

  1. Hej Anna

    Har du tips eller tricks til hvordan man påvirker en Facebook-sides Edgerank? Jeg synes det virker som noget hokus pokus…

  2. Hej Heine,

    Det bedste råd, jeg kan give dig, er at sørge for at engagere dine fans så meget som muligt gennem gode posts og indhold fx i applikationer på din Facebook-side.

    Om et opslag fra en side vises for en bruger afgøres af brugerens tilknytning til siden, tid (altså hvor ny en statusopdatering er) og sidens gennemsnitlige feedback-rate. Dette er selvfølgelig en temmelig forsimplet forklaring, og ingen andre end Facebook kender den nøjagtige algoritme og fordelingen af parametrene. Men vi ved dog, at man bliver belønnet for at engagere sine fans på Facebook og få dem til at like posts, kommentere osv., så derfor vil jeg anbefale dig at gøre det så godt du kan.

    Du kan prøve at måle, hvor god du er til at engagere dine fans på denne side: page-analyzer.dk. Her får du vist, hvor mange interaktioner din side har haft per tusinde fan over de sidste 30 dage og kan sammenligne din side med andre sider (konkurrenters eller nogen, du ser op til).

    Hvad er det for en side, du arbejder med?

    /Anna

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s